MissHotPants

Ole Bole gik i skole....

Jeg har fået ryddet op og ud i mine billeder og reorganiseret dem. Det var tiltrængt. Næste skridt er at få brændt dem alle over da der efterhånden er en tre års billeder, hvoraf nogle jeg nødigt vil miste når og hvis computeren en dag brænder sammen. Ikke at jeg tror det er forestående da den kører aldeles fint; men "vær beredt". Under oprydning stødte jeg på et par billeder jeg helt havde glemt alt om.

Engang i sommeren var jeg hundesitter på min fars tre firbenede darlings. Mens jeg var der stødte jeg på noget som jeg genkendte. Der stod min gamle skoletaske. Det var ikke den første, men den anden skoletaske jeg havde, men det er den jeg husker jeg har været allermest glad for at få. Jeg fik den mens jeg gik i 2. klasse og var så stolt over den. Den var flot og stor-pige agtig og så havde den hemmelig lås på spænderne så kun jeg kunne låse den op.

I flappen havde min mor sirligt skrevet mit navn og min adresse og den kan anes endnu. Man tror måske det ville være unødvendigt at skrive navn og adresse inden i en skoletaske, for den bliver vel ikke bare sådan lige væk. Men faktisk er det nødvendigt. Jeg husker klart, hvordan Lars kom hjem uden sin skoletaske. Han havde glemt den i klassen og taget bussen hjem fra Lørslev til Linderum uden sin taske. I sådanne tilfælde er det rart at dem som finder tasken i et tomt 2. klasses klasselokale ved hvem tasken tilhører.

Jeg husker endnu følelsen jeg havde da jeg fik denne taske, og rent faktisk husker jeg også den første dag jeg havde den med i skole. Jeg husker sågar en af de episoder som foregik denne dag. Vi havde lokale over i barakkerne som lå en lille smule afsidiges resten af Lørslev skole. Der var to lokaler derovre. Et til 2. klasserne og et til 3. klasserne. Vi var i det lokale som lå til venstre. Vi havde i dansk lige lært om det finurlige der kan ske, hvis man bytter rundt på ord i sætninger. At en konstateringssætning kan blive til et spørgsmål. Denne første ny-skoletaske-dag mindes jeg Benedikte og jeg kigge ud af vinduet efter klokken havde ringet ind. Vi spejdede efter vores klasselærer Jytte, og efter kort tid ser vi hende på vej, hvorefter Benedikte siger: "Jytte kommer", og jeg kækt og smart laver det om til "Kommer Jytte?". Jeg havde skam lært noget i skolen.

Den blå skoletaske fulgte mig helt op til 7. klasse, hvorefter jeg købte en ny for nogle af mine konfirmationspenge. Da jeg pensionerede den blå tog min far brug af den. Han fik den så han kunne bruge den til at opbevare sine arbejdspapirer i, og han havde den stående i sin firmabil og benyttede tasken flittigt. Han har den så endnu fandt jeg ud af. Han bruger den ikke mere - men han har den. Min favorit skoletaske eksisterer endnu i gemmerne, og da jeg så den fandt jeg det lidt finurligt at jeg kunne huske så tydeligt omkring netop denne taske. Den er godt slidt efter ca. 26 år i tro tjeneste, og de magiske låse er faldet af (revet af?), men jeg husker tydeligt da den var ny, fin og fantastisk.