Mr. April; Resultatet
Afstemningen er vel overstået, og manden som afløser Hugh Jackman er fundet. Den som I har ønsket at se på hele april måned har fundet sin plads, og i de næste 30 dage er Jude Law til din disposition.
Jeg takker for Jeres deltagelse, er som altid glad for at I gider at være med. Traditionen tro, er det nu der er åbent for forslag til flere mænd som kan stille op til kampen om Mr. Maj.
...og så vær forresten forsigtig med, hvad du tror på i dag ;o)
Mr. April; Afstemning
Der er ikke så længe til, før vi runder den dag hvor mange forsøger at tage næsen på folk. Samme dag siger vi farvel til Hugh Jackman som gennem hele marts måned har haft titlen som Man of the Month. Pladsen skal dog ikke være tom, så derfor er det nu tid til at vælge ham som skal bære faklen videre gennem april. De nominerede er som følger

Fire skønne mænd at vælge imellem Joaquin Phoenix; en mand som ganske sikkert og vist kan charmere et par kvinder. Charmerer han dig, så er valget jo ligefor. Zinedine Zidane som i sommervarmen mistede sit temperement fælt kan der også stemmes på. Er du til den kontante stærke type, så er det ham du prikker. Jude Law har en stemme jeg ikke kan stå for, og de øjne er slet heller ikke så slemme endda. Borer de sig ind i dig, så vælger du ham. Slutteligt har vi David Beckham som får mange til at sukke dybt. Sukker du når du ser ham, ja så giver du ham din stemme.
Fire mænd - det er hvad der er at stemme om. Syv dage - det er hvad du har til at træffe dit valg. Afstemningen slutter den 31. marts til midnat. Du finder stedet, hvor du kan træffe dit valg ude i menusiden til højre, lige under Hugh som tilsvarende har syv dage tilbage på denne side.
Rigtig god fornøjelse.
Mr. Marts; Resultat
Han har været med et par gange, og denne gang tog han titlen. Han var en del af et skarpt felt, og så vidt jeg har forstået, er der mere end én som havde besvær med at sætte sit kryds denne gang. Til Jer som hellere ville have set en af de tre andre, kan jeg kun sige at i det de måtte se sig slået, kan de foreslåes som kandidater igen.
Hugh Jackman fik 44,7% af Jeres stemmer. Den nærmeste konkurrent til titlen var Claes Bang som fik 23%. Jackman er nu placeret i siden, og jeg takker for Jeres deltagelse endnu engang.
Skal MOTM fortsætte skal jeg her gøre opmærksom på, at det er Jer som giver forslag til mænd som I ser værdige til titlen. Derfor opfordres I hermed til at komme med dem. Indtil da vil de næste 31 dage tilhøre Hugh.
Mr. Marts; Afstemning
Så er den der igen; afstemningen. Der er fire mænd som skal kæmpe om titlen, og Poul Krebs begynder så småt at trække sig tilbage bag gardinet. Denne runde viser sig at være 75% dansk med en enkel udlænding iblandt. De nominerede er som følger

Mads Mikkelsen har været med en enkel gang tidligere, men måtte se sig slået. Siden hen har han brillieret som skurk har jeg ladet mig høre. Den danske mand som mænger sig med de store amerikanske filmselskaber er med i kapløbet denne måned. Er du til bad boys og Mads Mikkelsen, så kan du klikke på ham i sidemenuen.
Lars Kaalund er en af dem som man næsten aldrig rigtig husker navnet på. Men alle kan huske sætningen: "Hvis du var en ludobrik, ikk' - så var du slået hjem nu!" Lars har medvirket i meget andet end "Den Eneste Ene" og syntes du han fortjener at blive Mr. Marts så stemmer du blot på ham.
Claes Bang er en af dem som jeg kender uendelig lidt til. Jeg kan forstå, at han bl.a. har en rolle i Nynne. Men idet jeg ikke ser Nynne (kan kun tage ca. tre kanaler) har jeg absolut ikke meget at bidrage med om ham, og var han med i filmen har han gjort så lille et indtryk at jeg ikke kan huske ham overhovedet. Men jeg kan da godt forestille mig, at han er en af dem som kan få nogle pigehverter til at hoppe et slag over, og gør han det for dig så stemmer du da på ham.
Endelig har vi en genganger. Han er blevet bedt om optrædelse op til flere gange gennem de sidste par måneder, men jeg har ladet ham hvile for en stund. Nu er tiden moden nok til at tage ham med igen. Hugh Jackman er for tiden semi-aktuel i filmen "The Prestige" og man kan næsten ikke andet end at smile lidt teen-age agtigt over hans udseende. Får han dig til at smile og blusse lidt i kinderne så sæt din stemme på ham.
Hermed er afstemningen åben. Lad de fire kaste sig ud i kampen. Der kan klikkes indtil den 28. februar til midnat. Boksen til afstemning finder du et sted ude i menusiden til venstre højre (nogle gange er jeg en spade til at finde ud af hvad vej tommelfingeren vender!). Husk at du ikke kan forvente din favorit vinder, hvis du ikke laver lobbyarbejde - det er nu engang flertallet som bestemmer, så sæt igang.
Mr. Februar; Resultat
Der var gode stemmer til samtlige fire. Det var nok den første, hvor alle fire kandidater fik jævnt med stemmer. Ingen blev efterladt i svinget på noget tidspunkt. Men som altid er der en eller to som trækker lidt mere fra end de andre.
Justin og Poul - to musikere - var dem som fangede det største blikfang. Slutresultatet blev til Poul Krebs fordel, og han kan således bryste sig med titlen som "Man of The Month" i februar.
Der takkes for deltagelsen som et langt stykke hen ad vejen var aldeles ligeligt fordelt på de to. Der er nu muligheder for at tænke på en som du godt kunne forestille dig ville trække fra. Tænk på ham som du godt kunne tænke fik titlen til marts. Når du har tænkt og besluttet dig, så smid beskeden.
Indtil slutningen af februar kan Hr. Krebs blive beskuet i menusiden.
Man of the Month; Februar afstemning
Efter forespørgsler har jeg nu brugt ca. to måneder på at overveje om jeg fortsatte Man Of The Month i 2007. Jeg giver efter, og lader den køre videre. De kommende måneder må så vise om I kan finde egnede kandidater til titlen fremover.
Februar smides månedens mand på igen, og dertil skal vi have valgt en af de nedenstående. Det er alle mænd som på et eller andet tidspunkt i løbet af 2006 blev foreslået som kandidater, men som dengang ikke kom med i opløbet. Det gør de så nu.

Eric McCormack, bedre kendt som Will Truman får muligheden for at erobre den fornemme titel. Hvor metroseksuel (for at benytte et vældig trendy ord lige for tiden) han end er, kan man jo ikke komme uden om at han er lidt sød at kigge på. Der er sket en masse siden Justin Timberlake først begyndte at dukke op. Væk er krøllerne og det drengede look, og fremstår nu lidt mere mandig og blot en anelse fræk. Har Justin brought sexy back, så er det ham du stemmer på.
I 90erne var der engang en serie kaldet 90210 Beverly Hills. Den sad jeg bl.a. klistret til skærmen for at se hver torsdag i mange år. Jeg faldt fra omkring 1995, men jeg ved da nogenlunde hvad som skete og hvordan det endte. Den helt store hunk var Dylan. Han var ultra lækker og seriøs troubled bad boy - alle mødres skræk, og naturligvis ham som vi ville have. Luke Perry er gledet lidt væk siden, men kan han stadig bringe nok sukken frem til at give ham MOTM titlen?
Der er to sangere i Danmark som jeg hele vejen ikke har brudt mig om. Lars Lilholt og Poul Krebs. Den første kan jeg stadig ikke fordrage, men jeg må jo indrømme at jeg begynder at syntes mere og mere om Hr. Krebs, hans lune charme, hans hæse stemme, hans store tekster og iørefaldende musik. Og så havde jeg svoret jeg aldrig ville nå dertil, hvor jeg også syntes han var lidt pæn at kigge på - men det er han faktisk.
Det var de fire. Valgstedet er åbnet over i menusiden i højre side. Du kan klikke på din favorit indtil midnat den 31. januar. Rigtig god fornøjelse, og hermed erklæres MOTM 2007 åben!
Årets Mand anno 2006; Resultat
I tolv måneder i træk var I trofaste nok til at stemme. I tolv måneder i træk var der nogle som indimellem gennemgik svære beslutninger før de satte deres stemme. I tolv måneder i træk var der enten jubeldans, stor uforståenhed eller direkte utilfredshed når månedens mand efter en uges valg mellem fire kandidater blev valgt. Den tolvte og sidste afstemning i år 2006 var kampen om den ultimative tilel; årets mand anno 2006.
Der var elleve mænd at vælge imellem. Alle havde båret titlen som
månedens mand gennem årets løb. Med det var der valg mellem dem som læserne over månederne havde foretrukket frem for andre. Nu skulle de ligepludselig til at vælge mellem dem også.
Men I gjorde det, og manden i spidsen blev George Clooney efter en indædt kamp mellem ham og Brad Pitt. Clooney endte med at få 27,1% af alle stemmerne. Især i de sidste dage trak han fra sin nærmeste konkurrent, som endte med at få 13,1% af stemmerne. På tredje pladsen finder vi Colin Firth som lå ret tæt op ad Pitt de sidste dage, og fik en endelig score på 12,1% af Jeres stemmer.
Med årets sidste afstemning, vil Clooney få månedens mand pladsen for december måned, og jeg vil til januar finde en fast plads til ham på siden, hvor han kan sidde hele år 2007.
Når vi når til januar har jeg endnu ikke besluttet om jeg vil fortsætte med "Man of the Month" afstemningerne. Det er noget jeg lige skal overveje en ekstra gang, da det jo også kræver at der vil forekomme forslag til yderligere mange mænd som skulle kæmpe om titlen. Der er mange lækre mænd derude, men jeg skal mærke på mig selv, om læserne vil være i stand til at levere forslagene, da jeg ikke har lyst til at finde dem selv. Jeg vil gerne at disse afstemningerne bærer præg af Jer som læser her, og ikke af mig.
Hvorom alting er, vil jeg gerne have lov til at takke Jer uendeligt meget for at have deltaget, hvadend det har været med forslag til mænd, en enkelt eller flere afstemninger. Det har faktisk været en temmelig rar fornøjelse at køre afstemningerne. Tusind tak for at I gjorde det muligt.
Man of the year, 2006
Hele tolv måneder er om et øjeblik gået. Jeg har ikke nået alt det jeg ville have nået i år endnu - men jeg kommer tæt på. Hele året har der hver måned været en afstemning omkring månedens mand. Elleve mænd har fået tildelt den fornemme titel.
En læser foreslog at sætte de elleve op mod hinanden, og derved kåre årets mand 2006. Den idé syntes jeg faktisk godt om, og derfor er årets sidste afstemning på denne blog en kamp om denne titel. Nedenfor er de elleve som der i årets løb har pyntet i sidemenuen.

Vil du have et større overblik over de elleve, så er dette også muligt. Nu er det så op til dig, hvem af dem som skal pryde denne side hele år 2007. Din stemme kan sættes indtil midnat den 30. november. Flertallet bestemmer, så lobbyisme er måske en god ting at praktisere. Afstemningen foregår hos julemanden ude i sidemenuen. Rigtig god fornøjelse.
Mr. November, Resultat
Det blev afgjort næsten fra starten. Patrick var mit eget bud som jeg i ny og næ byder ind med. Jeg troede et eller andet sted, at han måske slet ikke kunne være med i ræset blandt de unge bedårende mænd. Men jeg tog grueligt fejl. Med mere end dobbelt så mange stemmer som runner ups (Matthew & John) indtog han sikkert titlen som Mr. November.
Igen takker jeg for deltagelsen i afstemningen. Det er skønt I gider, og tager Jer tiden til det. Michael Falch gemmes væk, men glemmes ikke, og Patrick Stewart vil i november måned sidde og kigge skælmsk med på siden.
Hermed inviterer jeg til at byde ind på mulige kandidater til årets sidste mand; Mr. December. Det er samtidig også full circle vi når med Mr. December. Tolv mænd vil på det tispunkt have været præmieret. Kom frisk med budende på den berømte rosin i pølseenden.
Mr. November; Afstemning
Så er vi der igen. Der er omkring en uge tilbage af måneden. På denne blog betyder det, at det er tid til at skifte månedens mand ud med en ny. Som vanligt er der fire mænd at vælge imellem; en af dem kommer til at løbe af med titlen som "Mr. November".

Første mand på banen er Rob Estes. Jeg stiftede første gang bekendtskab med denne mand i serien "Silk Stalkings" som kørte engang i starten og midten af 90'erne. Go' serie syntes jeg! Jeg indrømmer også blankt, at jeg syntes Rob var lidt lækker at se på. Det er han stadigvæk. Sidenhen blev han mere kendt i Melrose Place, og har senest medvirket i et afsnit af C.S.I Miami.
John Stamos er næste levende billede. Han fik vel sit store gennembrud på "Full House" som Jessie, hvor han helt klart var den som trak en flok af sukkende kvinder til skærmen. Jeg er ikke sikker på, at Full House havde overlevet så længe som de gjorde, havde det ikke været for John Stamos. Full House gav dog ikke John Stamos en stjernestatus efterfølgende. Han har ikke som sådan gjort sig bemærket i noget stort siden, andet end nogle roller hist og pist, bl.a. på "ER" hvor han dog medvirkede i mere end ét afsnit.
Den blonde knægt er Matthew McConaughey. Han er en af dem som langsomt begynder at mænge sig med de store. I Mathew finder man en egenskab til at være både sjov, alvorlig og en enkelt gang næsten helt guddommelig i "Contact". På det sidste er han set i film som "Edtv" og "Failure to launch".
Slutteligt har vi en som nok ikke appelerer til den yngste skare af læserne. Men han er dog en som jeg ved at flere trods alder ville finde en smule smålækker. Jeg ved at jeg gør, men det kan også være fordi jeg har set den karisma og autoritet han kan give fra sig. Patrick Stewart hedder manden. Han er en ret så alsidig skuespiller som har medvirket i alt fra Shakespeare teaterstykker, Canterville Ghost filmen og sidst men ikke mindst i Star Trek: Next Generation, hvor han suverænt spiller Captain Picard. Trekkie eller ej, så kan man ikke andet end at beundre hans skuespiller talent. Ja - jeg er Star Trek fan, men bortset fra det så er der altså et eller andet "yummi" over denne mand.... det er lidt ligesom Sean Connery. Han er også smålækker sin avancerede alder til trods.
Det var de fire - nu er det dig som skal i sving. Boksen til afstemning finder du ovre i menu siden. Der kan stemmes til og med Halloween aften den 31. oktober. God kamp.
Mr. Oktober; Resultat
Så blev det Halloween måned. Græskarmænd begynder at dukke op over det hele. Den ene mere skræmmende end den anden. Her kommer der også til at være en oktober mand. Man of the Month er afsluttet, og valget er truffet. Næsten 38% var enige med hinanden om, at det var Michael Falch som var den rette person til at bære titlen som Mr. Oktober. Clive Owen var hans nærmeste forfølger, men nåede alligevel kun op på lige knap 31% af stemmerne.
I et land uden høje bjerge fandt vi ham som nu sidder og smiler kækt ude i sidemenuen. Her vil han sidde de næste 31 dage, mens du kan give et bud på, hvem som måske kunne egne sig som Mr. November.
Mr. Oktober; Afstemning
September er rendt forbi os lige om lidt. Det betyder at Mr. D'arcy også er på vej ud. Han har været til nydelse for mange over den sidste måneds tid, men nu er det tiden, hvor en ny Man of the Month får sin plads. Det er som vanligt op til dig, at være med til at bestemme, hvem det skal være. Ud fra de forslag som er kommet ind, er kandidaterne for Mr. Oktober nedenstående

Matthew Fox er manden fra successerien "Lost". Selv har jeg ikke fulgt med i denne. Til gengæld fulgte jeg ham troligt i mange år i "Party of Five" - fra start til slut så jeg med når han også her agerede overhovede for en større "fortabt" flok.
Michael Falch var også med i kapløbet om titlen til september måned. Det er efterhånden ved at være en tradition, at der minimum er én dansker at finde hver måned blandt kandidaterne. I det der er flere som har foreslået at han fik en chance mere, får han atter chancen for at hive de stemmer hjem som der skal til, for at vinde titlen.
Så har vi en herre som jeg næsten aldrig kan huske navnet på, men jeg ved nøjagtig hvordan han ser ud, og kender til en del af det han har medvirket i. Eddie Cibrian er en som jeg husker fra serien "Saved by the bell", hvor jeg syntes han var total lækker. Jeg havde fornøjelsen af faktisk at møde ham i Universal Studios tilbage i 1994, hvor han deltog i optagelser til "American Gladiators". Her stod jeg sammen med ham som senere blev min mand og kiggede på i en 15 minutter. Under en pause gik Eddie drengen rundt ved hegnet og hilste på publikum - og her fik jeg trykket hans hånd og udvekslet et par ord med ham. På det seneste har Eddie medvirket i film som "The Cave" og er aktuel i serien "Invasion"
Clive Owen er manden med den mest lækre stemme jeg kender til. Jeg kan svømme helt væk i den. Lyt til den hvis du ikke før har lagt mærke til den - den er helt fantastisk. Clive er manden som ligner den almindelige mand på en lidt ekstraordinær måde. Måske det netop er hans almene look der gør, at han er ret rar at kigge på. Snarligt kan man se ham i filmen "Children of Men" som slet ikke tegner helt tosset.
De fire kandidater er præsenteret - nu er det op til dig, at vælge hvem som er værdig nok til titlen. Din stemme gør sig gældende i boksen ude i sidemenuen. Der kan stemmes indtil den 30. september til midnat, hvor afgørelsen falder. Sæt igang!
Mr. September; Resultat
Der er travlhed i min hverdag - så travlt, at der er visse ting som ligges hen, hvor bloggen er en af dem. Derfor er mine indlæg for tiden lidt sporadiske. Jeg har masser af ting at fortælle og samle op på - men kommer tid kommer råd.
Dog er der lige en ting som skal afgøres og annonceres. Resultatet af Man of the Month afstemningen. Jeg vil starte med at uddele en stor tak til alle Jer som stemte. Hele 101 valgte at klikke med. Kampen stod imellem Mr. D'arcy og Falchen. Det blev D'arcy, a.k.a. Colin Firth som rendte afsted med sejren. 51 stemmer fik han skrabet til sig, og lagde gennem det sidste døgn en god afstand ned til sin forfølger Michael Falch som sluttede på 36 stemmer.
Med andre ord, vil man hele september måned kunne nyde Colin på siden, og med dette modtages nye kandidater til Mr. Oktober med kyshånd.
Mr. September; Afstemning
Selv om gearet er skruet gevaldigt ned for mit vedkommende i disse dage, er der bare visse ting som skal holdes kørende. Jeg har ikke glemt det, og jeg har heller ikke tænkt mig at springe det over. Dog er jeg kommet igang med det lidt senere end normalt grundet sygdom, men august render jo afsted alligevel, og derfor er det tiden til kåring af Man of the Month til september.
Der har været nogle forslag, og der er såmænd også gengangere iblandt dem. En enkelt genganger får adgang til endnu en afstemning, eftersom han ikke rendte afsted med sejren sidste gang. De mandfolk der kan stemmes på i denne omgang er nedenviste

Billy Zane; den horrible forlovede fra Titanic, som ihærdigt forsøgte at tage Jack af dage. Personligt ville jeg til enhvertid foretrække Billy over Leo! Der er Colin Farrell; er I klar over, hvor svært det er at finde et billede af ham som kommer ham til sin ret? Men som han sidder der i sin stol, kan jeg godt ane et potentiale for en titel. Måneden hidbringer også en dansker på listen; Michael Falch. Han er gammel i gårde, men han kan stadig se uforskammet fræk ud! Slutteligt har vi Mr. D'arcy. Mangen en sukken høres nu rundt om, for hvilket pigehjerte banker ikke for Mr. D'arcy, a.k.a. Colin Firth? Jeg kender ihvertfald til en enkelt som næsten uden tvivl vælger at klikke på hans navn.
I skal rende stærkt. Der er knapt så mange dage som normalt at stemme i. Som altid afslutter afstemningen den sidste dag i måneden til midnat. Afstemningen foregår vanen tro ude i sidemenuen, og så er det med at få spredt ordet. Det er nu det gælder.
Mr. August; resultat
Afstemningen var sådan set slut for et par dage siden, hvor det stod klart
at en af de fire ikke stod til at indhente, med mindre selvfølgelig en hel masse pludselig fik sat gang i sit lobbyisme. Colin Firth lagde ud med at være i front det halve af tiden, men Edward halede ind, for til sidst at tage føringen og beholde den overbevisende resten af vejen.
Nu er der i mine øjne ikke mange "lækre" billeder af Edward Norton - han er meget sød at kigge på ganske vist, men som tidligere nævnt finder jeg ham trods alt lækker i "American History X". Her er han nok rå, vild og farlig til at finde ham særdeles tiltrækkende. Således er det i denne karakter han optræder på billede af månedens mand; beklageligvis er det også det billede hvorpå han er afmærket med soltegnet. Men lækker - det er han så sandelig i den rolle.
Der var rekord i afstemningsantal denne gang. Jeg takker for den store interesse og deltagelse, og glæder mig til at se, hvad der kommer af forslag til en mulig Mr. Septemper.
Foreslåede kandidater
(liste opdateret den 2. august - keep'em coming)
Mr. August; afstemning
Så er vi der atter engang. Manden til årets ottende måned skal findes, og kandidaterne til titlen som "Man of the Month" er indhentet fra læserne. Der er intet mindre end to gengangeren i denne måneds afstemning.
Colin Firth er den ene, som tilbage i marts måtte se sig slået af denne herre. Nu er Mr. D'arcy igen på banen og får endnu en chance. Sidste måned bragte en herre, som en del, på den ene eller den anden måde, har bedt om at blive re-introduceret i valgkampen. Således ser vi igen Hugh Jackman på listen. Ud over de to gengangere har vi også Edward Norton som har gjort et godt indtryk på nogle - i særdeleshed i filmen "American History X". Selv er dette også den eneste rolle jeg finder ham lidt lækker i. Det er lidt som med Johnny Depp - han er også kun lækker i én rolle i mine øjne. Men Norton er med i opløbet. Endelig har vi unge Hans Metheson som faktisk er mig en smule ukendt. Dog ved jeg at han har optrådt i "Doctor Zhivago" og for nyligt i filmen "Half Light" som jeg rent faktisk har set!

Der har I kandidaterne. Vanen tro er der ude i højre side en afstemningsboks. Gør din stemme gældende på flere måder. Klik selv, og spred ordet hvis du vil have din favorit løber af med sejren. Afstemningen lukker den 31. juli til midnat.
Mr. Juli
Så ramte vi en afstemning, hvor der var flere som røg ind i et dilemma. Hvis alt er gået efter bogen, sad folk kun med én stemme, men med lysten til at stemme på mere en denne enkelte. Jeg har fornemmet, at der var nogle stykker som måtte trække sig tilbage for en lille stund, for grundigt at overveje, hvor deres valg skulle sættes.
Afstemningen har flere gange i løbet af den sidste uge været et deathlock, hvor tre kandidater havde akkurat det samme resultat. De tre har ligeledes skiftedes til at føre, men til syvende og sidst var der én som rendte fra dem alle. Hugh Jackman og Robbie Williams måtte se sig slået af Orlando Bloom.
Der har været rigtig mange stemmer denne gang, og jeg takker for deltagelsen. Det er en fornøjelse at se, at der er flere som går underholdende op i det. Afstemingen er slut, og med et total på 40% bliver Orlando hængt op til beskuelse i sidemenuen hele juli måned, hvor der også kan afgives bud på, hvem du syntes skulle med i afstemningen til august.
Følgende bud er løbet ind so far:
Mr. Juli; afstemning
Sommeren er i fuld gang. Vi har mærket solen, hørt tordenen rulle over himmelen og venter blot på at ferien kommer vores vej forbi. Forbi er juni måned næsten også, og Johnny Depp er på vej ud. Han er dog allerede i juli at finde i biograferne igen som Jack Sparrow. Her ligger der ingen tvivl om, at jeg vil genforenes med ham. En arvtager skal findes, og det var faktisk ret så vanskeligt at vælge, hvem som skulle have muligheden denne gang. På listen var der foreslået en hel del - også en hel del som var og er aldeles værdige til titlen som Man of the Month. Derfor vil jeg kun opfordre til at smide nogen af de mange forbigåede på til august titlen. Hvorom alting er, skulle fire stilles op, og det blev følgende

Hugh Jackman overrasker mig. Jeg hadede - ja hadede - Van Helsing, og har ikke rigtig set ham i andre end denne film. Men på valgkortet kom han. Vi har Robert Downey Jr. Manden med en straffeattest og visse offentliggjorte problemer; men på listen kom han også. Der er Orlando Bloom. Til trods for sit feminine look i "Ringenes Herre" formår Hr. Bloom også at finde sin mandighed frem, så han kom med i denne omgang. Orlando kan man forøvrigt nyde i selv samme film som Johnny Depp til juli. Endelig er der Robbie Williams. Eftersom Robbie snart er at finde i Danmark for en stund, og naturligvis også grundet sin lækkerhed får han æren af at blive stillet til valg også.
Ordet (eller klikket) er dit. Du stemmer ved at klikke på boksen ude i menu siden til højre. Afstemninge lukker fredag den 30. juni. Spred ordet, hvis du ikke vil lade din favorit stå med skægget i postkassen. Flertallet bestemmer som regel, og sådan forholder det sig også her. Samtidig tages der nu også imod nye forslag til eventuelle kandidater til Mr. August - og husk at mænd som har været på listen før, men ikke har været titelbærer, kan godt opstilles igen.
Vote away!
Man of the month - Juni
Der var ikke meget kamp over det denne gang. Nu hvor han ikke skulle kæmpe mod George Clooney lå han sig hurtigt i spidsen, og holdte føringen
skarpt hele vejen igennem. Johnny Depp fik endelig sin titel. Han er kåret til Mr. Juni.
Det var første gang, hvor jeg ikke havde nogen favorit. Der skete faktisk det, at de fire nominerede ikke sagde mig det helt store. Jeg er et af de skarn, som ikke finder Depp særlig sexet eller lækker. Jeg har altid syntes, at han var en kende for androgyn til at være en "rigtig mand". De tre andre herrer er heller ikke nogle som får mit termometer til at stige faretruende. Men så igen - det er nu engang heller ikke mig som afgør hvem som skal bære titlen. Dog vil jeg gerne indrømme, at der er én rolle i hvilken jeg sagtens kan savle lystigt over denne måneds mand. Captain Jack Sparrow gør det for mig. I den rolle er han herrelækker - men det er så også den eneste rolle og det eneste udseende Johnny drengen har som får mig til at få stjerner i øjnenen. Af denne simple årsag, har jeg til juni smidt bonus billede ind, netop af Mr. Sparrow. Håber der er andre end mig som kan nyde det billede også.
Med afslutningen af afstemningen er der så åbent for forslag til hvem du har lyst til at se på til juli. Smid navnene ind, og de kommer til overvejelse. Min egen moster har allerede meldt ind med det første bud.
(liste opdateret d. 14. juni)
Tusind tak til alle Jer som stemte denne gang - det er skønt at se at I gider. Således overrækker jeg Jer Mr. Depp... hey ho - a pirates life on me!
Mr. Juni: Afstemning
Mine damer... og herrer, hvis der er nogle af disse som deltager i denne afstemning. Det er tiden til endnu engang at skulle klikke på knappen og sprede ordet, hvis du vil have din mand til at pryde siden her i en hel sommermåned. Man of the Month skal findes idet maj måned er ved at lakke mod enden. De nominerede blev i denne omgang følgende

Vi har Johnny Depp for anden gang (dog har han stadig selve MOTM titlen til gode). Der er en Nicolaj Coster-Waldau på spil. Alexander Kølpin træder for en stund af balletscenen og udfordrer drengene, og endelig er Naveen Andrews ude i en ny kamp mod nye "monstre". Jeg tror der er et par stykker af Jer derude som kommer lidt i vanskeligheder denne gang. Så vidt jeg har forstået er der nogle damer, som hælder til mere end én af de nominerede. Gør din stemme gældende ude i sidemenuen, hvor du finder en afstemningspoll. Resultatet kan påvirkes indtil den 31. maj til midnat. Samtidig er der også åbnet for forslag til mulige kandidater til Mr. Juli.
God kamp :-)
Mr. Maj
Det blev en lille valggyser. På et tidspunkt så det ud til, at der for første gang skulle være hele to mænd at kigge på i maj måned. To gange Gary kæmpede til det sidste, og sejrsherren vandt med blot en enkelt stemme.
Gary Dourdan er ham vi skal nyde i den første forårsmåned. Hvis du sidder og sukker over, at det ikke blev den anden Gary, så er denne måneds afstemning den perfekte understregning på, hvor vigtig lobbyisme er. Sidder du som en af dem, som slet ikke syntes at der denne måned var nogle kandidater efter din smag, kan jeg kun opfordre til at smide dine forslag ind. Det er lidt som folketinget; vælger man at være sofavælger, kan man heller ikke klage over den regering som bliver sammensat.
Derfor har du fra idag mulighed for at bidrage med forslag til de kandidater som du mener er værdig for en afstemning. Der er allerede et par stykker som har smidt deres bud ind. Jeg kan her sige, at det er muligt at foreslå en af dem som er blevet foreslået før. Den eneste regel er, at personer som allerede har været MOTM ikke kan nomineres igen. På baggrund af denne regel dukker der en gentagelse op for Mr. Juni udvælgelsen. Der er nogle som ønsker denne herre på listen igen - og det kommer han så. Kandidater til den mulige Mr. Juni ser foreløbigt sådan ud:
Mangler der en eller flere så sig det før det er for sent. Listen kan blive meget længere end den er. Men indtil de endelige fire kandidater bliver valgt, og siden stemt om, er det Mr. C.S.I som pryder siden.
Mr. Maj?
Månederne render afsted som var de sat til en raket. Det er tiden, hvor Jake så småt skal til at takke af for denne gang (sorry Singleton). Der er vanen tro nye kandidater til titlen i hele maj måned. Jeg takker Jer som har sendt bidrag ind. I skal være mere end velkommen til at sende Jeres forslag igen, i fald din kandidat ikke er en af dem som kan vælges. De fire mænd som skal kæmpe om retten til at pryde siden i hele maj måned er de som er vist nedenfor

Wentworth Miller (Prison Brake), Julian McMahon (Charmed), Gary Dourdan (C.S.I) og legendariske Gary Oldman er de brave mænd. Der er åbent for afstemning ved hjælp af en poll som du finder ude i højre side. Afstemningen lukker til midnat den 30. april - så der er rigelig tid til lobbyisme, hvis du vil sikre dig din favorit som Mr. Maj.
Mr. April
Afstemningen har nået sin ende, og månedens mand er fundet. Det nye system viste sig, at være langt mere overskueligt end systemet som var eksisterende til marts afstemningen.
Kampen var at finde mellem to mænd. Den almene Lasse Axø, og Hollywood stjernen Jake Gyllenhaal. Jake lagde godt ud, og førte et langt stykke hen ad vejen. Stille og roligt vandt Lasse terræn, og lagde sig pænt i front indtil to dage før afslutningen. I sidste øjeblik gave Jake Lasse baghjul, og kunne derfor rende af med sejren.

Der var hen mod slutningen lidt spekulation om, hvorvidt der blev snydt i denne måneds afstemning. Der var nogle som ikke kunne forstå, at den almene mand kunne gå hen at vinde en titel som denne. Hertil vil jeg blot understrege, at en hel del gerne vil se den almene mand sejre. Beviset herfor ligger fra sidste måned, hvor den almene mand også var godt med i opløbet, og til sidst også rendte af med sejren.
Der blev gjort spekulationer i, hvorvidt der var nogle som pillede ved sin computer i en sådan grad, at det blev muligt at stemme mere end én gang. Hertil kan jeg kun sige at jeg tvivler stærkt på det. Det skulle kun være muligt at stemme én gang idet det er IP adressen som bliver registreret ved hver stemme som bliver givet. Så med mindre man er så effektiv med computer teknologi at man kan ændre IP adressen (som er muligt) så har alle kun stemt én gang. I mine øjne er det også et herrens arbejde at gøre så meget blot for at fuske med stemmeresultaterne.
Men med det sagt, kan jeg naturligvis ikke afskrive, at denne mulighed foreligger. Men til fremtidige afstemninger vil jeg blot sige dette: Jeg er af den opfattelse, at hvis man som individ vælger at mene ét, burde man have lov til dette uden at der er andre som angriber sin holdning og begynder at fortælle, hvor afsporet man er. Mine øjne ser måske ikke det som andre ser. Heldigvis har vi forskellig smag og behag, og det burde respekteres at der er folk som har en anden holdning og et andet syn på ting og personer end man selv har.... og skal man give kritik, så ynder jeg at den er konstruktiv!
Med disse ord overlader jeg Jake til Jer alle - I har en hel måned til at kigge på ham, og forslag til kandidater til maj måneds afstemning modtages med kyshånd. Kiefer Sutherland er allerede på listen.
Tak til alle Jer som deltog i afstemningen.
Også på listen (opdateret den 15. april 2006)
- Gary Dourdan (Heidis eget bidrag!)
Ps... og nej Morfar; Jenny er ikke en egnet kandidat ;o)
Sidste krampetrækning....
Så er der lidt over 24 timer tilbage til kåringen af den næste måneds mand. Du kan nå at påvirke resultatet endnu - intet slag er vundet, intet slag er tabt før til midnat den 31. marts. Happy voting!
Hvem er ham der Lasse??
Der er nogle som har spurgt - nu har du muligheden for at hente information om den almene mand.
Man Of The Month; April afstemning
Morfar synger på sidste vers. Vi har blinket med øjnene, og marts er allerede ved at nå sin ende. Det betyder naturligvis, at der snart er der en ny herre, som pynter sidemenuen.
Der er blevet hentet forslag ind fra bloggens læsere, og bloggens ejer har diktatorisk udvalgt de fire kandidater til titlen. De ser således ud:

Vi har Andreas Wilson som er en eller anden svensk supersteg; siges der. Jeg tillader mig her at sige, at det ikke er mine ord - jeg forholder mig som altid aldeles neutral i disse afstemninger. På plakaten finder vi også Matthew MacFadyen; manden som vover sig ud i at plagiere Colin Firth som Mr. D'arcy i den nyeste version af "Stolthed og Fordom". Jeg har selv endnu ikke set den nye film, men elsker den "gamle". Der er også Jake Gyllenhaal. Han har været længe ventet af nogle til disse afstemninger. Nu er han her - benyt det. I sidste afstemning til Mr. Marts gjorde den almene mand sin entré, og rendte afsted med sejren. Endnu en almindelig mand har meldt sig til posten, og har bearbejdet sig ind på kandidatlisten. Som det var tilfældet i sidste måned undlader jeg, at afsløre hvordan Lasse Axøs lobbyisme er foregået.
Dette er kandidaterne. I det der sidste måned var en hel del stemmer, blev det med tiden ret så uoverskueligt, at finde ud af, hvordan stillingen var. Således er der indført en webpoll. Kig i sidemenuen, find afstemningsboksen og foretag dit valg. Du kan løbende vende tilbage, og klikke på kassen for at se, hvordan stemmerne fordeler sig.
Afstemningen er hermed sat igang - de sidste stemmer tælles ved midnat den 31. marts 2006. Se så at komme igang!
Mr. Marts
Der var kamp til stregen! Den almindelige mand stillede modigt op blandt et felt af hard core celebre stjerner, som man umiddelbart skulle tro ville have en klar fordel. Vi formår stadig at blive overraskede. Den almindelige mand trak i sidste ende det lange strå, og gav selv en mand som Colin Firth baghjul. Morfar sejrede; morfar kommer til at pryde siden i marts måned.
Der ønskes mange gange tillykke herfra, samt et stort tak til alle Jer som involverede Jer i legen.
Med Mr. Marts på plads begynder vi at skue mod april. Nye mulige emner til næste måneds mand kan nu gives. Et par emner har allerede meldt sig gennem afstemningen til Mr. Marts, og disse smides på listen. De foreløbige kandidater til titlen er:
- Andreas Wilson
- Matthew MacFadyen
- Lasse Axø (som har insisteret på, at blive den nye almindelige mand på kandidatlisten!)
- Jake Gyllenhaal (Singleton giver ikke så let op!)
- Sean Connery
- Mel Gibson
(liste opdateret den 10. marts)
Har du en yndling, så smid ham i kommentaren, og han vil fremgå på listen snarligt derefter. Mens forslagene ruller ind, kan vi så alle nyde Morfar og hans smørrede smil de næste 31 dage frem.
Overblik
Der er fuld gang i afstemningen, og der begynder så småt at tegne sig et billede. Men det kan godt være, som Mathilde udtrykte det, lidt svært at holde styr på, hvem som har hvor mange. Desværre formår jeg ikke at bruge min html viden til at kunne lave en reel stemmetavle, så jeg må sørge for at holde Jer manuelt opdateret. Stemmerne blandt kommentarene fordeler sig i skrivende stund således:

Iblandt stemmerne er der en enkelt blank, og så er der Lasse som helt har misforstået konceptet. Vil han stemmes på, må han først komme på tavlen... og når man er, kan man så overhovedet stemme på sig selv? Hmm... måske jeg skal til at lave et regelsæt som er klar til Mr. April afstemningen.
Intet er afgjort endnu - Morfar ligger pænt i toppen, men ikke mere sikkert end han stadig kan vippes af, hvis der er nogle derude som mener det er en anden som skal krones. Mr. D'arcy er hans værste konkurrent.
Afstemningen slutter tirsdag til midnat - spred ordet hvis du mener du skal have hjælp til at sikre dig, at din favorit skal vinde!
Man of the Month, marts afstemning
Så skal vi til stemmeurnerne igen. Efter forslag fra bloggens læsere, er der udvalgt fire nominerede. Jer som ikke har Jeres kandidat med i denne omgang; fortvivl ej. I kan foreslå den manglende kandidat igen når vi når på den anden side af marts. De nominerede til Man of the Month i marts er:

James Denton - en lækker lille sag fra Desperate Housewives. Colin Firth - hvem kan sige nej til Mr. D'arcy? Jason Lewis - lækker hottie fra Sex and the City; også kendt som "Absolute Hunk". Endelig har vi "morfar". Denne mand har i hele februar måned hyret en hel skare af folk til at promovere ham. De har gjort deres arbejde godt, og har skaffet ham en plads på denne måneds liste. Med de rette folk bag sig, kan man nå rigtig langt! Hvilke metoder hans stab har benyttet sig af, forbliver en hemmelighed.
Listen er åben for stemmeafgivning til midnat den 28. februar. Værsgo at stem løs!
Man of the month, Februar
Der blev ikke meget ræs om det - mellem kandidaterne, var der én som stod ud. Hr. Clooney fik en jordskredssejr. Dermed får han pladsen i hele februar måned.
Under denne måneds afstemning, var der et par ytringer om nogle "mangler". Disse nåede af en eller anden årsag ikke at komme med på kandidatlisten for februar måned. De kommer på til marts listen. De foreløbige kandidater til "Man of The Month" til marts er:
- Colin Firth
- Jake Gyllenhaal
- ...og så var der en enkelt som mente han manglede
- Ben Affleck
- Hugh Grant
- Patrick Stewart
- Clint Eastwood
(liste opdateret den 14. februar 2005)
Det er langt fra afgjort om det endelige valg vil stå mellem disse mænd. Du kan hele februar måned komme med forslag til kandidater. Indtil de næste fire kandidater er fundet kan du nyde George Clooney - hele februar måned igennem!
Sidste udkald
Så er det sidste dag du kan have indflydelse. Det er i morgen næste mand overtager pladsen. Så skynd dig, hvis du vil påvirke resultatet :-)
Valgkortet er udstedt
Januar er ved at nå sin ende. Det er Brads status som "Man of the month" også. Der er løbet nogle forslag ind til næste måneds titelbærer, og disse stilles nu op som værdige kandidater.

De opstillede er George Clooney, Johnny Depp, Patrick Schwayze og Samuel L. Jackson. Vote away - vinderen overtager Brad Pitts plads den 1. februar.
